mandag den 25. november 2013

Rotter!

For pokker da også. Sådan noget møg!
Lige en opdatering på vores "projekt-fyrrum"

Fjernvarmen installeret og virker :-D
Regning til fjernvarmen betalt.
Regning til VVS endnu ikke ankommet??? Frygteligt irriterende....

Jeg banker fliser af gulvet og banker fliser af gulvet.... Det er sådan nogen små møg mosaik-fliser, som skal bankes op en ad gangen, så det tager tid! (Det hjælper slf ikke at jeg kun kan holde til det ca. 10 min af gangen)

Der er et stort hul i gulvet, som slf. skal lukkes, når jeg når dertil. Den anden dag opdagede jeg til min rædsel at noget havde gravet i det!!! Eeeeeeewwwww.

Rottefængeren blev kontaktet (det SKAL man, siger loven) og redningsmanden kom allerede samme dag. Han satte et par fælder med rosiner i og gav mig besked på at ringe hvis noget gik i og senest næste morgen med status. Han konstaterede at der mangler en vandlås i det afløb, som er blevet blotlagt fordi vaskemaskinen er væk. Min mand blev sendt ned for at købe en prop i sammen øjeblik han fik fri!!!!!!!

Døren til fyrrummet er lukket, HELE tiden. Når jeg skal kigge ud til fælderne banker jeg helt vildt på døren, for at være sikker på at krapylerne kan nå at løbe væk!

Tidsplan:
Tirsdag: gravning konstateres. Min mand konsulteres da han kommer hjem og vi er enige i, at der er noget galt.
Onsdag: rottefængere kontaktes og ankommer
Torsdag: ingenting sker
Fredag: ingenting sker ( vi er efterhånden sikre på rotten er lukket ude). Rottefængeren kigger forbi og er enig.
Lørdag: vi hører fælden og min mand tjekker og der er noget (jeg er altså en kylling og synes de er verdens mest ulækre dyr). Fælden er tom...
Søndag: ingenting
Mandag: jeg er nu ret sikker på rotten er væk..... Tjekker selv...... Ad, eeewww, føj... Dumme møgdyr ..... Hvorfor skal det løbe hen over gulvet, når jeg nu endelig har taget mod til mig???????

Status:
Venter på rottefængeren.
Bør måske få Drengenes hørelse tjekket for skader? (Tror måske jeg skreg lidt højt i morges)