Lister og notater

Jeg elsker at lave lister og notater. Det er så rart, at få tingene ud af hovedet og ned på papir.

Min påstand er at det mindsker stress og giver bedre søvn!

Jeg hader at have "rod i hovedet". Det er godt nok ikke blevet bedre efter at jeg har fået fibromyalgi, men også før det.

Det er ikke til at sove når tankerne myldrer omkring... Det er også som om hovedet tror man får de bedste ideer efter man er kommet i seng :-/ Det er nu ikke altid helt rigtigt, men det føles godt nok sådan når man ligger der!

Jeg har altid et stykke papir til at ligge ved siden af den lænestol jeg slapper af i. Når jeg får en tanke (og ja det sker faktisk), så skriver jeg den ned med det samme. Det behøver ikke være noget stort, dybt eller vigtigt. Det kan bare være: husk at vi mangler tandpasta, det er ret ligemeget. Ud af hovedet og ned på papir. Når det så er ordnet kan lappen smides væk og man bruger ikke flere hverken tanker eller kræfter på det!

Vi nærmer os jul og det er en tid hvor man skal 1000 ting og man gerne vil gøre alting godt og dejligt. På de fleste arbejdspladser er der også fart på den sidste del af året. Alting skal afsluttes og gøres færdigt og det kan lige nås... Samtidigt med at vi skal købe gave, pynte op, gøre rent og lave tonsvis af mad :-)

Man kunne godt få den mistanke at traditioner opstår fordi det er meget nemmere at gøre det samme hvert år. Så er der ikke noget at overveje. Vi pynter til jul 1. Søndag i advent eller 1. Dec. alt efter hvad der kommer først. Dagen før gør vi grundigt rent. Hvert år! Det skal ikke overvejes eller diskuteres, sådan er det bare og tiden er afsat tid det :-D og det er skønt!

Når ens børn har forskellige fædre vil julen være forskellig fra år til år. Men det behøver jo ikke at være et problem! Når vi har alle børn holder vi stor juleaften sammen og nyder det. Er det så et år hvor vi skal undvære nogen af dem holder vi julefrokost sammen D. 23. Og det er faktisk lige så hyggeligt.

I år er julefrokost år. Hold da op det kræver noget indkøb og planlægning! Og så skal man jo lige passe arbejde og den slags samtidigt med....

Jeg har for en del år siden lavet mig et julehæfte. Der er bare et A4 kladdehæfte, men det er nok. I det skriver jeg når noget har været ekstra vellykket. De mængder jeg har brugt og hvordan det har passet og indkøbslister. Der er en julefrokost-indkøbsliste, som jeg kan kopiere og evt justere til efterhånden som børnene bliver ældre og deres smag ændrer sig. Der er en beskrivelse af hvor længe jeg steger anden og hvor mange kartofler vi har spist. Det er så lækkert at have den at støtte sig til!

Jeg kunne mærke jeg begyndte at gå og stresse over alt det vi skulle nå. Indkøb, rengøring, madlavning, o.s.v. o.s.v. Vi satte os ned og lavede en liste over alle de opgaver vi kunne komme i tanke om skulle løses inden julefrokosten. Store og små. Så satte vi navn på hvem, der skulle sørge for det. Til sidst satte vi os med kalenderen og skrev ind hvornår det skulle gøres (så man havde en chance for at overkomme det ud over de andre dagligdags ting) 

Det var så lækkert. Pludselig var det jo ikke så slemt og der var plads til at glæde sig :-D og det gør jeg :-D

Uh hvor jeg glæder mig og hvor skal vi æde og hygge (og på kur i januar)

Gensidig forsørgelsespligt

Med fare for at få ørerne i maskinen er jeg nødt til at give min mening til kende:

I min verden har den diskussion mindst to sider og man fokuserer på den forkerte!

Nu skal UGIFTE samboende også til at forsørge hinanden, hvis de, af en eller anden grund, kommer på kontanthjælp.

Altså helt ærligt, hvorfor skal der være forskel på om man er gift eller ej? I alle andre sammenhænge har man da opdaget at et parforhold ikke er afhængigt af det stykke papir.

Som enlig forsøger mister man det ekstra børnebidrag i det øjeblik man flytter sammen med en ny partner, selv det ikke er et fælles barn! (Men den "nye" forsørger må ikke stemme i børnehaven). Hvorimod SU afhænger af den forældre som har forældremyndigheden, uanset hvem man så end er gift med....

Jeg har virkeligt svært ved at se hvorfor fokus er på at nu er folk nødt til at flytte fra hinanden fordi den gensidige forsørgelsespligt også kommer til at gælde for samboenden. Jamen lad dog vær at pive, i skal da bare have de samme vilkår som vi andre har levet under hele tiden. Det må da være enten eller!

Enten har vi gensidig forsørgelsespligt, som gælder for alle, eller også har vi ikke!

Her er det så jeg synes det skal være ikke! Vi lever i et moderne samfund hvor vi ellers har ret til at være individuelle væsner, men så snart vi får det svært (bliver syge eller mister vores arbejde) bliver vi pludselig et appendiks, som skal leve på en samlevers nåde!

Her har man taget en uddannelse, passet sit arbejde og forsørget sig selv hele sin voksne tilværelse, men pas på der ikke sker dig noget.... Så skal du nemlig ikke bare gå tiggergang hos staten (som ellers påstår vi har et velfærdssamfund hvor vi passer på hinanden), nej du skal også pludselig gøres afhængig af og en belastning for, din ægtefælle / samlever!

Om jeg så bare synes staten har ansvaret for at forsørge os allesammen? Nej det er ikke det jeg siger. Jeg mener at man har pligt til at forsøge at forsørge sig selv og sine børn. At man bør forsikre sig hvis man kan. At man skal spænde livremmen ind og spare og ikke bare forlange...

Og så kommer jeg til en anden ting, som gør mig ederrasende! Hvordan kan staten bestemme, at nu gælder den aftale man har lavet med sin arbejdsløshedsforsikring pludselig ikke længere i 4 år, men kun i 2???????? Man har da indgået en aftale og betalt til den!

Det kan godt være der findes nogle FÅ dovne personer, som hellere vil være på overførselsindkomst end at arbejde, men det er ikke ret mange. Det tror jeg simpelthen ikke på.

Der bliver ikke flere Jobs af at man ikke kan få understøttelse og man bliver ikke rask af at de fjerner ens sygedagpenge!