Gensidig forsørgelsespligt

Med fare for at få ørerne i maskinen er jeg nødt til at give min mening til kende:

I min verden har den diskussion mindst to sider og man fokuserer på den forkerte!

Nu skal UGIFTE samboende også til at forsørge hinanden, hvis de, af en eller anden grund, kommer på kontanthjælp.

Altså helt ærligt, hvorfor skal der være forskel på om man er gift eller ej? I alle andre sammenhænge har man da opdaget at et parforhold ikke er afhængigt af det stykke papir.

Som enlig forsøger mister man det ekstra børnebidrag i det øjeblik man flytter sammen med en ny partner, selv det ikke er et fælles barn! (Men den "nye" forsørger må ikke stemme i børnehaven). Hvorimod SU afhænger af den forældre som har forældremyndigheden, uanset hvem man så end er gift med....

Jeg har virkeligt svært ved at se hvorfor fokus er på at nu er folk nødt til at flytte fra hinanden fordi den gensidige forsørgelsespligt også kommer til at gælde for samboenden. Jamen lad dog vær at pive, i skal da bare have de samme vilkår som vi andre har levet under hele tiden. Det må da være enten eller!

Enten har vi gensidig forsørgelsespligt, som gælder for alle, eller også har vi ikke!

Her er det så jeg synes det skal være ikke! Vi lever i et moderne samfund hvor vi ellers har ret til at være individuelle væsner, men så snart vi får det svært (bliver syge eller mister vores arbejde) bliver vi pludselig et appendiks, som skal leve på en samlevers nåde!

Her har man taget en uddannelse, passet sit arbejde og forsørget sig selv hele sin voksne tilværelse, men pas på der ikke sker dig noget.... Så skal du nemlig ikke bare gå tiggergang hos staten (som ellers påstår vi har et velfærdssamfund hvor vi passer på hinanden), nej du skal også pludselig gøres afhængig af og en belastning for, din ægtefælle / samlever!

Om jeg så bare synes staten har ansvaret for at forsørge os allesammen? Nej det er ikke det jeg siger. Jeg mener at man har pligt til at forsøge at forsørge sig selv og sine børn. At man bør forsikre sig hvis man kan. At man skal spænde livremmen ind og spare og ikke bare forlange...

Og så kommer jeg til en anden ting, som gør mig ederrasende! Hvordan kan staten bestemme, at nu gælder den aftale man har lavet med sin arbejdsløshedsforsikring pludselig ikke længere i 4 år, men kun i 2???????? Man har da indgået en aftale og betalt til den!

Det kan godt være der findes nogle FÅ dovne personer, som hellere vil være på overførselsindkomst end at arbejde, men det er ikke ret mange. Det tror jeg simpelthen ikke på.

Der bliver ikke flere Jobs af at man ikke kan få understøttelse og man bliver ikke rask af at de fjerner ens sygedagpenge!