fredag den 31. maj 2013

Husk: man kan sagtens grille og spare på kalorierne


Grilspyd med kylling, peberfrugt, champignon og ananas. Dem med pølser er til drengene.
Som tilbehør: tomat, mozzarella og ananas 

mandag den 27. maj 2013

Opfølgning på nye vaner

Jeg har brugt hele dagen på at bage Mad-Muffins til fryseren. De skal bruges til den sult, som opstår før vi skal i seng. Så skal jeg "bare" huske at tage dem op når jeg laver mad.


Lægger opskriften ind under mad, som ikke feder så meget.

Andre ting, der er gode at spise: skyr med frugt fra Cheasy, den smager godt, men er lige dyr nok.

Frugt er også en god mulighed, men gerne med lidt til, det mætter ikke helt nok. Det samme gælder for gulerødder. De rumler noget i maven :-/ 



fredag den 24. maj 2013

Linsepure

Så er opskriften på linsepure lagt ind. Det er en af vores absolutte favoritter.


Vi bruger det som en sund erstatning for kartoffelmos.

onsdag den 22. maj 2013

I dag er første dag i resten af din slankekur....

I dag skal det være!

Der er ikke flere undskyldninger tilbage, nu er jeg bare nødt til, at få lavet min (og dermed resten af familiens) livsstil om!

Den sidste undskyldning blev brugt op i går ved et besøg hos lægen. Hun havde ikke noget at byde, på i forhold til hjælp til vægttab. Havde jo håbet der var en eller anden form for "modgift" mod den medicin jeg tager, som har vægtøgning som bivirkning, men, nej. Det eneste hun kunne tilbyde var piller som gav diare når man spiser for meget fedt og uden galdeblære går det helt af sig selv, det behøver jeg ikke at spise flere piller for!

Hun foreslog jeg meldte mig til et af kommunens kostrådgivnings hold, det har jeg prøvet...

Det eneste helt effektive er vist en rulle gaffa-tape til at sætte for munden :-(

Kommunen forlanger at jeg prøver at nedsætte mit forbrug af smertestillende medicin. Min egen læge og min gigt læge sige at det skal de ikke bestemme, men at det i princippet er godt, at prøve det af en gang imellem.

Jeg har fået anbefalet at prøve Drikke-Aloe-Vera. Jeg regner med, at det kommer med posten i dag (mand hvor er det dyrt!!!!!). De siger man skal prøve i mindst 3 måneder før man rigtigt kan mærke effekten.

For et stykke tid siden var jeg heldig at finde et par fine sko i en rodekasse til en god pris. Det er den slags der får en til vippe fra hæl til tå, når man går, ikke dem hvor man vrikker rundt på en kugle. De skulle være så gode til baller og lår.

Det jeg kredser om, at ville frem til er:

Jeg lover mig selv at den næste måned vil jeg:
  • Tage en spiseskefuld Drikke-Aloe-Vera 3 gange om dagen, uanset hvor grimt det smager
  • Bruge mine nye sko når jeg går frem og tilbage fra træning
  • Ikke spise toastbrød
  • Skære mine smertestillende ned fra 2*100 mg til 2*75 mg
  • Ikke spise kager, slik og ostepops 
  • Drikke Phu ehr te hver hverdags aften (det er en kinesisk urtete, som holder forbrændingen igang)
  • Arbejde på at finde gode og praktiske løsninger på "vi bliver sultne inden sengetid" problemet
Skulle nogen føle sig inspireret til at lave egne "jeg lover mig" er i meget velkomne til at skrive dem her, det kunne være lidt hyggeligt og måske også hjælpe med at holde en fast på det....

søndag den 19. maj 2013

Hæklet taske

Sådan kan man også bruge "Olde-Mor firkanter" :-D


Den er til salg ;-)

fredag den 17. maj 2013

Sten


Et lille fjollet projekt, mest for at teste materialer og teknikker. Nu er jeg spændt på hvordan den reagerer på vejr og vind.

onsdag den 15. maj 2013

Trylledej

I julen lavede vi julegaver sammen med drengene. Vi satser hvert år på, at lave et eller andet projekt og i år var det trylledejs-julegaver.
Jeg lavede dejen (vi opdagede, på den hårde måde, at den har godt af at stå og hvile i et par timer). Vi lavede figurer sammen, både fri fantasi og efter bøger og nettet.
Jeg bagte dem og lakerede dem (ingen grund til, at svitse drengenes hjerneceller, dem er der trods alt stadig håb for ;-) )
Vi malede med akrylfarver og gav dem ophæng.
Det var rigtigt hyggeligt og gav mange fine "bedsteforældre-gaver".



I dag har jeg så, langt om længe, fået gjort ophænget i et "ikke julet" produkt færdigt. Taget i betragtning, at det er første forsøg, som voksen, ud i trylledejens forunderlige verden, er jeg ganske godt tilfreds.



søndag den 12. maj 2013

Kringle

Har lige lagt opskriften på "Danmarks bedste kringle" eller "Søren Ryge kringle"
Den ligger under kager ;-)

fredag den 10. maj 2013

Markedstaske af genbrug

Vi er vilde med at gå på marked om sommeren, men efterhånden som den yngste er blevet for gammel til, at man på nogen måde, kan forsvare, at have en klapvogn/barnevogn med, er det blevet noget af et slæb.

Fandt en halvdød shopping taske med hjul på et loppemarked. Stoffet var helt mørt, men hjulene kører godt og håndtaget er langt (godt til en høj mand).


2 par gamle comboybukser, et stykke imprægneret stof med camouflage tryk senere:



Blomster

Har ikke været aktiv på bloggen de sidste par dage, har haft alt for travlt med alt muligt. Tandlægebesøg, markeds-besøg og den slags. 

Er igang med et større genbrugsprojekt, lægger billeder og beskrivelse ind, når jeg bliver færdig.

Fik dog hæklet nogle blomster i aftes. Det er den slags, som kan bruges til alt muligt. :-D




mandag den 6. maj 2013

Drage


Min yngste søn er helt vild med drager for tiden og ønskede sig en to-hovedet drage. Far og søn kunne hurtigt blive enige om, at det kunne mor nok godt klare og mor har svært ved at sige nej til en udfordring ;-)

Mandag

Så blev det mandag igen. En dag med et ret dårligt ry! Men er det nu helt rimeligt?

Hvis man vågner mandag morgen og tænker "Føj, nu begynder hverdagen igen" er det så ikke på tide at tage sit liv op til revision? Det er da for kort til at man kan tillade sig at spilde 5 ud af 7 dage på bare at håbe på at det snart er overstået.

Jeg mener ikke at man skal lave kæmpe revolution i sit liv, men en smule opmærksomhed på hvad det er der gør ens mandag morgen træls ville da nok være en god ide!

Der må være en del danske småbørns-familier, som kan få pulsen bare en lille smule længere ned, nu hvor lockouten er overstået og man kan vende tilbage til hverdagen, som man kender den og forhåbentlig i store træk, selv har valgt den skal være.

Arbejde på en dejlig skole, som nu desvære ikke eksisterer mere, hvor vi i pauserne sad omkring 1 rundt bord. Når der kom "gæster", som blev tilbudt at sætte sig, blev man ofte spurgt:" har i faste pladser?" Og standard svaret var:

"Nej, vi har ikke faste pladser, kun faste vaner"

Det kan godt  være at jeg ikke har RET til at sætte mig lige bestemt på den plads, men det er der jeg PLEJER at sidde. Så kan man så sige en masse om at "plejer" er noget skidt og at man skal være klar til forandring og alt muligt andet, som jo egentlig er klogt nok, men vi har altså også behov for tryghed og faste vaner. Det er da frygteligt irriterende at komme op i kantinen til pausen og nogen så sidder på "ens" plads. Man har ikke retten til at bede dem om at flytte sig, men hvor skal man så selv gå hen?

Men, men, men, man skal også passe på, at livet ikke bliver en stor gang plejer og at man aldrig tænker sig om og overvejer, om man gør tingene sådan fordi det er bedst, eller fordi det plejer man.

Vi arbejder med at bryde dårlige vaner. En af gangen. Det skal være til at overskue og man skal passe på ikke at ville det hele på én gang. Det har vi prøvet, så er man en "helt" i 3-4 uger og så sniger de gamle vaner sig ind igen!


  • Nu har vi været røgfri i 1 1/2 år, det er da et vanebrud, som vil noget! (Jeg er stadig meget stolt af os). Vi bruger kun grovpasta. Lyder måske underligt, men det var faktisk lidt svært at vende sig til.
  • Vi tager opvasken om aftenen, før vi sættet os hen og slapper af.
  • Vi pakker vores vitaminer sammen med min medicin, til en uge af gangen, så vi husker at tage dem.
  • Jeg tømmer postkassen når jeg kommer hjem fra træning.
  • Cola er kun til weekenden.
  • Ingen kaffe efter aftensmaden.


Små - og lidt større - forandringer, som alle er med til at ændre ens liv bare en lille smule til det bedre. Om ikke af andre grunde, så fordi man får lidt bedre samvittighed over for sig selv.

I undervisningsmæssig sammenhæng ville man kalde det indsatsområder og tænke i nærmeste udviklings-zone. Det mener jeg egentlig godt man kan bruge på sit eget liv også. Jeg tror man skal blive bedre til at tænke i retninger og delmål end at forsøge, at ændre alting på en gang.

Vi er overvægtige begge to (min mand og jeg, børnene ser fine ud). Det medfører, at man konstant får dårlig samvittighed. Der er altid noget man ikke burde have spist eller en mulighed for at røre sig man ikke tog. Der er virkelig nogen vaner vi skal bryde!

Synes jeg har fået godt styr på aftensmaden. Så lidt fedt som muligt og kun gode fedtstoffer. Undgå stivelse. Bønner og linser er spiselige ;-) og den slags. Det er helt klart det vi putter i munden efter aftensmaden, vi skal have fokus på!

Den vane vi arbejder på at indføre lige for tiden er: lav en kande te mens vi vasker op og drik den i løbet af aftenen.

Det lyder måske underligt, men så længe vi drikker te putter vi ikke noget andet i hovedet! Det skal selvfølgelig være en "god te" - altså grøn te eller urte-te.

Så må jeg prøve, at finde ud af hvordan, jeg får løst problemet med, at vi bliver sultne (og svage fordi vi er trætte) i løbet af aftenen og man jo da ikke gider, at skulle lave mere mad og da slet ikke mens man ser noget godt i tv.

lørdag den 4. maj 2013

Pizzasnegle

Pizzasnegle

Giver 4x16 snegle

Dej:

  • 1 pakke gær
  • 5 dl vand
  • 1 dl rugmel
  • ½ tsk. salt
  • 1 spsk. olie
  • 10 dl. hvedemel, med højt proteinindhold. ( ca. 1 dl til hænder og bord)


Fyld:

  • 1 pose revet ost
  • 1 pakke skinke-strimler
  • 1 kasse passata di pomodoro




Kom alle ingredienserne til dejen i røremaskinen og bland det godt.
Æltes til sidst i hånden og deles i 4 portioner.

Fyldet blandes i en passende skål.


Rul 1/4 af dejen ud på noget, som kan tåle man skærer i det. Jeg bruger et tyndt skærebræt  som samtidigt har den størrelse jeg gerne vil rulle det ud til :-D

Smør en fjerdel af fyldet ud over dejen og rul fra den smalle side.

Skær ud i 16 dele (det er sådan et godt tal at arbejde med). Det er noget snask, men fortvivl ikke, det bliver godt. Jeg bruger kniven til at overføre dem til bagepladen.



Fordel på 4 bageplader (eller 4 gange bagepapir, hvis man ikke har 4 plader)

Tag en lur eller se lidt tv ;-) Det skal hæve mellem ½ og 1 hel time.

Bag ved 200 grader i ca. 15 min.

Lad dem afkøle på en rist.

Pak i 15 poser med 4 i hver og smid dem i fryseren - der er altid 4 stykker, som kokken er nødt til at spise ;-D

Nu kan familien bare snuppe en madpakke i fryseren om morgenen og de "glemmer" ikke at spise den.

fredag den 3. maj 2013


Tarteletter med høns i asparges med et tvist:

Filodejskurve med kyllingfilet i asparges og bønner 




Kurvene er bagt i muffinsforme. Der er lagt i dobbelt lag, lige tørret over med et fedtet stykke køkkenrulle mellem lagene.

Heksebryg 

Immun-forsvars booster


Ingredienser:


  • 100 gram frisk ingefær
  • 1 økologisk / usprøjtet citron (man hakker det hele med, derfor er det vigtigt)
  • 1 hvidløg
  • 1 liter vand
  • 2 spsk honning


Jeg laver altid dobbelt portion, det passer med at der er bryg nok til en uge til min mand og mig. Det kan sagtens holde sig en uge i køleskab, hvis man er omhyggelig med hygiejnen.

Vi drikker et stort snapseglas fyldt hver aften og vi er sikre på at det er derfor vi ikke bliver så let syge som andre.



Det kan godt virke lidt underligt at man bare hakker skrald og det hele med. Jeg har prøvet at skrælle ingefæren og fjerne yderskallen fra hvidløget. Det tog 100 år (sådan næsten da) og man kunne overhovedet ikke smage forskel.





Tilføj 2 liter vand og kog ca. 20 min.
På mit komfur tager det ca. 10 min om at komme i kog, derfor sætter jeg den bare på 30 min.
Når tiden så er gået er det dejligt nemt bare lige, at trykke gentag på æggeuret og hive gryden af komfuret.
Lad det stå og trække til uret igen alarmerer.
Hæld den kogte blanding i sien. Jeg lægger 1/4 stofble i som klud.




Lad det stå til man ikke længere brænder sig. Jeg synes det passer med ½ time igen.
Vrid al "saft og kraft" ud (husk rene hænder)
Sød med honning, vi kan lide søde sager, så jeg bruger ½ bøtte honning, bare den billigste.
Gem den tomme honningbøtte, den er god til is ;-D

Stil kanden på køl og drik et snapseglas fuld hver dag. SKÅL!


Ridderhjelm :-)


Min, på det tidspunkt, 5 årige søn med sin elskede ridderhjelm.

Det viste sig at den havde den ekstra bonus at han hold op med at slikke sig om munden og få de grimme frostsprængninger det giver :-)

Den er strikket med dobbelt tråd (grøn og grå) i akryl, så den kan smides i vaskemaskinen - absolut en nødvendigehed.

Jeg har været ret glad for at hækle futter på det sidste, men det er vist mest en vinterting :-)




Lenette (en af mine døtre) har være ved at hjælpe mig lidt med struktur her på bloggen. Min måde at tænke struktur på hænger meget sammen med måden man tænker hjemmesider på - og det kan ses. Det virker bare ikke 100% her på den måde jeg gerne vil, så nu laver jeg en lille smule om på det.

Ideen bliver fremover, at jeg lægger alting ind som indlæg, dvs. her på forsiden, hvor jeg kan sætte etiketter på, så bliver de nemlig fint skilt ad og kommer så til, at ligge ude i siden som links.

Jeg bliver p.g.a. omstruktureringen nødt til at lægge de ting, som ligger på siderne ind som indlæg - bær over med mig, det er med vilje jeg gentager mig selv lidt og vær glade for at der ikke ligger mere end der gør på siderne lige nu ;-)

torsdag den 2. maj 2013

Forår


Jeg tog lidt billeder på min morgengåtur. Jeg kunne faktisk slet ikke lade være. Det er en dejlig dag

Folkeskolens afgangsprøve eller mangel på samme

Hørte i forbi-farten, at et eller andet politisk parti foreslog, at man skulle stille som krav at eleverne, som forlader folkeskolen, ikke længere bare skal have modtaget undervisning, de skal også have bestået dansk og matematik. Hvis ikke, hedder det sommerskole.

Jeg bliver altså harm. Ikke nok med, at man har frataget de unge mennesker muligheden for at komme på Special skole  fordi de skal rummes.  Nu skal de oven i købet "straffes" med mere skole, som de med aller højeste sandsynlighed hader!

Der er godt nok skadet mange unge mennesker i "rummelighedens navn". Åh, der skal så meget være plads til alle og vi er åh så gode til at inkludere.... Ja selvfølgelig skal man da ikke bare sortere folk fra i et væk og lave en skole for alle, som kan passe ind i en eller anden lille kasse-beskrivelse. Men stop nu!

Vi ofrer de dygtige og slagter de svage på middelmådighedens alter.

Hvem har glæde af, at vi absolut skal rumme "diagnose børn" i stedet for, at give dem mulighed for, at gå i skole i et miljø, som er tilpasset deres behov og med lærere, som er special uddannede til lige præcist, at kunne give de børn noget? Ikke børnene med problemer. Bestemt heller ikke deres klassekammerater, eller deres lærer. Bestemt heller ikke deres forældre, som i stedet for, at få støtte til, at hjælpe deres barn skal skældes ud for alt det deres barn nu har gjort.

De siger at 18% af børnene ikke består eller går op til prøverne, det er altså rigtigt mange. Og jeg VED det ikke skyldes dårlige eller dovne lærere.  Set med mine briller, som jo har set mange fantastiske søde unge mennesker, som bare ikke lige kunne rummes i folkeskolen, gik det helt klart galt, da de ofrede mange special skoler på rummelighedens (læs besparelsernes) alter.

Få dog børn med særlig behov ud af folkeskolen og opfyld deres behov!!!!!!

Det kunne så rent faktisk være, at lærerne kunne spare tid på ekstra materiale fremstilling, ekstra forældresamtaler og en hel masse tid til samarbejde med andre instanser og rent faktisk fik en chance for at undervise.

Det kunne være, at børnene kunne komme hjem fra skole og føle deres lærer havde haft tid til at hjælpe og undervise dem, uanset om vi snakker almindelige børn eller børn med særlige behov.

Sådan ser det ud, når jeg ser på det, som ex-lærer, mor til "almindelige børn" og til et "diagnose barn".

onsdag den 1. maj 2013

Netflix

Tingene er godt nok ikke så simple som reklamerne gør dem til!

Ved ikke om det bare er fordi vi ikke tilhører målgruppen (den er nok ikke 40+) eller det er os som er "bagude", men det der med "du skal bare oprette dig på nettet og så har du 1 måneds gratis Netflix" er en overdrivelse.

Vi er faktisk teknisk velfunderede begge to og burde da nok kunne finde ud af det... Troede vi!

Indrømmet vi har nået den alder hvor vi starter med, at gå på nettet for at læse om det. Vi fandt frem til: det er net-tv, der kan ses på tv og andre skærme. Man kan afbestille inden måneden er gået og så koster det ingenting (husk at lægge påmindelse på telefonen).

Ok, så skulle det prøves. Eftersom vores tv ikke har trådløs netforbindelse startede vi med, at trække et netkabel tværs gennem stuen - der er jo ingen grund til, at styrte ud og investere i adapter hvis det ikke er noget for os.

Tv'et havde nu netforbindelse, men ikke noget internet. På nettet og læse om problemet: det kræver åbenbart at det er et smart-Tv. Suk.

Næste løsning: man kan bare gå gennem en anden enhed. Ok, netkablet ned i Blu-Ray afspilleren. Det virkede heller ikke.

Nu var klokken ved at være mange og vi gad ikke flere forsøg, så vi ringede til vores store datter. "Det er da nemt nok, vi går bare gennem vores PlayStation ". Det er her jeg tænker, at vi tilhører den forkerte målgruppe. Vi har da en PS3 i huset, men den står da selvfølgelig på et af børneværelserne!

Heldigvis kunne de søde unge mennesker hjælpe os med det problem. De har en ekstra, hvor drevet er defekt, som vi gerne må låne.

Kl 6.30 i morges stillede en af svigersønnerne så med sin PS3 og jeg regnede med, at jeg så lige kunne ordne det når jeg kom hjem fra træning..... Yeah Right! Det kræver, at man indtaster nr på sit Visa kort, før man kan få sin GRATIS prøveperiode. Suk. Eftersom vores Visa er på min mands dankort, så må det vente til han kommer hjem.

Jeg bager pizzasnegle til madpakker i stedet, det er alligevel bedre end at se tv.