onsdag den 22. maj 2013

I dag er første dag i resten af din slankekur....

I dag skal det være!

Der er ikke flere undskyldninger tilbage, nu er jeg bare nødt til, at få lavet min (og dermed resten af familiens) livsstil om!

Den sidste undskyldning blev brugt op i går ved et besøg hos lægen. Hun havde ikke noget at byde, på i forhold til hjælp til vægttab. Havde jo håbet der var en eller anden form for "modgift" mod den medicin jeg tager, som har vægtøgning som bivirkning, men, nej. Det eneste hun kunne tilbyde var piller som gav diare når man spiser for meget fedt og uden galdeblære går det helt af sig selv, det behøver jeg ikke at spise flere piller for!

Hun foreslog jeg meldte mig til et af kommunens kostrådgivnings hold, det har jeg prøvet...

Det eneste helt effektive er vist en rulle gaffa-tape til at sætte for munden :-(

Kommunen forlanger at jeg prøver at nedsætte mit forbrug af smertestillende medicin. Min egen læge og min gigt læge sige at det skal de ikke bestemme, men at det i princippet er godt, at prøve det af en gang imellem.

Jeg har fået anbefalet at prøve Drikke-Aloe-Vera. Jeg regner med, at det kommer med posten i dag (mand hvor er det dyrt!!!!!). De siger man skal prøve i mindst 3 måneder før man rigtigt kan mærke effekten.

For et stykke tid siden var jeg heldig at finde et par fine sko i en rodekasse til en god pris. Det er den slags der får en til vippe fra hæl til tå, når man går, ikke dem hvor man vrikker rundt på en kugle. De skulle være så gode til baller og lår.

Det jeg kredser om, at ville frem til er:

Jeg lover mig selv at den næste måned vil jeg:
  • Tage en spiseskefuld Drikke-Aloe-Vera 3 gange om dagen, uanset hvor grimt det smager
  • Bruge mine nye sko når jeg går frem og tilbage fra træning
  • Ikke spise toastbrød
  • Skære mine smertestillende ned fra 2*100 mg til 2*75 mg
  • Ikke spise kager, slik og ostepops 
  • Drikke Phu ehr te hver hverdags aften (det er en kinesisk urtete, som holder forbrændingen igang)
  • Arbejde på at finde gode og praktiske løsninger på "vi bliver sultne inden sengetid" problemet
Skulle nogen føle sig inspireret til at lave egne "jeg lover mig" er i meget velkomne til at skrive dem her, det kunne være lidt hyggeligt og måske også hjælpe med at holde en fast på det....

10 kommentarer:

  1. Drikke Aloe Vera smager lidt sært, men ikke frygteligt

    SvarSlet
  2. Jeg lover mig selv at:
    - træne mindst to gange om ugen (helst 3 gange)
    - Drikke masser vand
    - bytte slik og chips ud med sunde alternativer (har fx lige købt rodfrugtkiks og frugtstrænger af dadler og nødder)
    - lade være med at bruge penge i kantinen

    :-)

    SvarSlet
  3. Jeg lover mig selv at :
    -Hjælpe med at huske at vi får lavet te om aftenen.
    -Ikke foræde mig når vi spiser aftensmad.
    -Skære ned på smør, mayo og lignende.
    -Sige nej når min kære kone plager om ostepops eller kage.
    -Ikke selv plage om usunde ting.

    Det er da en start.

    :-)

    SvarSlet
  4. Har man ikke en google-konto skal man vælge anonym for at skrive en kommentar. (ud for "kommenter som:" )

    SvarSlet
  5. Vi klarer aften- sult problemet ved at spise sen aftensmad og kun få frugt derefter.Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja frugt er godt, jeg spiser bananer som var jeg en abe for tiden

      Slet
  6. Jeg lover mig at bevæge mig lidt mere. Selv om jeg arbejder i hus og have, foregår det hele i et yderst adstadigt tempo, og navnlig i haven er der ikke mange forskellige bevægelser. Det er noget med at strække ud ved at række op til den øverste del af dørkarmen en gang imellem, tage et par dansetrin til radioen og den slags overkommeligt, der vel giver lidt mere motion.Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Dansetrin til radioen lyder rigtigt hyggeligt og overkommeligt. Faktisk lyder det som noget man får overskud af :-D

      Slet