mandag den 9. september 2013

Udskiftning af varmesystem - besluningsprocessen

Vi har håndværkere gående udenfor. Det er både fascinerende og irriterende. Fascinerende fordi dygtige håndværkere er fantastiske at se på og irriterende fordi de har gravet både for-haven og vejen op.

Slutproduktet skulle gerne blive fjernvarme i stedet for oliefyr og en renoveret bag-gang.

Det er en forbavsende krævende og bøvlet proces, som ligger forud for håndværkernes start!

Vores oliefyr har "skrantet" et stykke tid, faktisk siden vi købte huset for 5 år siden.... Så noget skulle der gøres!

Vi var helt enige om at det IKKE skulle være oliefyr igen. Skal man skifte bør det i det mindste være til en mere varig løsning. Men hvad skal det så være? 
Alle får sol-celler fortiden og der er en masse snak om afskrivninger og skatte-besparelser. Bøvl med hvornår man afregner sin el. (Sommer/vinter-pris). Og sikkert man andre ting.... så som noget så lav-praktisk som: hvordan vasker man sådan nogen?

Men altså, sol, vind, vand må alt andet lige, være egnede miljørigtige løsninger, eller hvad? Det er faktisk ikke lige sådan at gennemskue.
Man kan varme sit hus op ved at grave rør ned i en bestemt dybde og så trække varme ud af jorden året rundt. Fantastisk! Men det kræver åbenbart masser af strøm, så er man jo lige vidt :-/

Så tænker jeg selvfølgelig: så skal vi da bare have både jordvarme og solceller. Men kan taget holde til det og er vores grund overhovedet stor nok???

Efter at have læst og undersøgt og snakket med folk og alle mulige forsøg på, at blive klogere, følte jeg mig ikke rigtigt bedre rustet til, at kunne tage så vigtigt en beslutning.

"Heldet følger den dumme" eller hvad er det man siger? I hvert tilfælde dumpede der i vores postkasse et tilbud om et GRATIS energi-tjek af boligen, med efterfølgende rådgivning om, hvor det bedst kan betale sig, at lave forbedringer. 

Det var jo lige det vi skulle bruge :-D En person, som rent faktisk har forstand på hvad han laver, til at rådgive. Sådan!

Efter 14 dage fik vi en oversigt med en vurdering på forskellige tiltag og om det kan betale sig for os. Der var også en oversigt over hvor lang tid det ville tage, at tjene investeringer ind igen.

Nye vinduer (vi skiftede vinduer til energiglas for 1 år siden): 99 år til det har "betalt sig", nok ikke lige der man skal sætte ind....
Øget isolering på loftet (som jeg rent faktisk troede ville være godt): 15 år!
Solceller: kræver nyt tag, suk!
Fjernvarme eller naturgas: 2-3 år. Ok, så var den beslutning da kogt ned til et valg mellem de to...

Naturgas en ren afbrænding af en ikke vedvarende ressource. Det har vi haft i et andet hus og var rigtigt glade for det.

Fjernvarme: i vores kommune er det faktisk en miljømæssigt forsvarlig løsning.

Det, som i sidste ende, afgjorde det for os var et rygte om, at folk i den anden ende af byen bliver tvunget på fjernvarme.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar