Ord

Livet er fuld af ord. Store og små, sårende og glædende. Det sagte ord og det skrevne.

Et af de store begivenheder i en babys liv er når det begynder at tale. Så kan vi begynde at forstå hvad de vil. Ikke at vi havde svært ved at finde ud af om de var sultne eller havde slået sig før, men nu kan vi begynde at få nuancer på.

Jeg har tit tænkt på hvordan babyer mon tænker, når de nu ingen ord har? Jeg strukturerer da mine tanker ved hjælp af ord. Føler de bare? Man synes da man kan se på dem at de tænker? Men det er måske bare instinkter og sanser? Og os som tillægger ansigtsudtryk egenskaber, som passer til vores egne forestillinger.

Ord kan gøre det nemmere at kommunikere, men ikke altid. En sætning som:
"Hvor er du lækker"
Kan under ingen omstændigheder stå alene. Den kræver som minimum et tonefald for at vi har en chance for at tolke meningen.
Det kan jo rent faktisk betyde alt fra "du er ulækker" over "jeg har lyst til at kramme og kysse dig lille skat" til "du ser godt ud". Det rent faktisk også betyde "jeg vil gerne have sex med dig". Det er ikke helt ligemeget hvilken mening afsenderen har og i de fleste tilfælde tolker modtageren det heldigvis også rigtigt. Men det har jo egentlig indbygget katastrofepotentiale hvis det bliver opfattet forkert.

Mange af os skriver også rigtigt mange ord hver dag. MSN, SMS, og selv snap er ordrige kommunikationsformer. Fantastiske opfindelser. Det er så dejligt at kunne følge bare lidt mere med i sine børns (og nu også barnebarns ) hverdag, fordi det er så nemt lige at sende en snap eller en tekst. Instagram billeder er jo heller ikke bare billeder, det er teksten, som fortæller os hvorfor billedet er lagt op. 

Facebook gør det samme. Vi formidler vores liv i ord og billeder. Her skal man så være lidt mere varsom med at tolke det man ser som "hele livet". Man "stiler" sig selv. Nogen vælger et glansbilled liv, hvor alt er perfekt, andre bruger det til at komme af med brok. Der er også typen, som skriver halve sætninger og venter på opmærksomheden (det irriterer mig grusomt og jeg kan finde på at blokere folk for det). Men det er altsammen ord. Ord ord ord.

Vi bruger folks sprog til at vurdere dem. Når jeg ser en amerikansk film og folk taler med accent fra sydstaterne, kan jeg ikke lade være med at tænke, at de nok er lidt dumme. Det er jo egentlig frygteligt og siger meget mere om mig end om dem.
Jeg er selv jyde, ikke at min dialekt er særligt udpræget, men nogen københavnere opfatter os som langsomme, fordi vi taler langsommere. Det betyder altså ikke at den øverste etage fungerer langsommere også!
Hvis folks grammatik er dårlig forstyrrer det mig når jeg skal tale med dem. Hvilket snobberi! Det er da for pokker indholdet der er vigtigt, ikke om de ved om de skal bruge "jeg" eller "mig". Men det irriterer mig nu alligevel.

Det er et sjovt fænomen at et ord kan ændre betydning. Bjørnetjeneste betyder efterhånden det modsatte. Hvilket rent faktisk gør ordet ubrugeligt, men mindre man forklarer hvilken betydning man mener og så havde det nok været smartere at bruge et andet udtryk.

Ord kan gøre os glade og kede af det. En god forfatter kan få sine læsere til både at skrige af grin og hulke i sorg over den skrevne historie.

Ord kan ikke tages tilbage. Ligesom slag er de modtaget, når de er afsendt. Man er blevet såret. Man kan undskylde, forklare og forsøge at glemme, men de er ikke helt væk. 
Sommetider glemmer folk, at der er en modtager til ordene. De svæver sjældent bare i vinden. Det er ikke ok at svine folk til, selv om det er på nettet og man ikke kender vedkommene personligt. Kan man ikke sige det pænt, bør man lade være. Sådan burde hovedreglen være, men det lader til at være glemt. Det er så nemt, når man ikke kan se modtageren.

Tolkningen er også meget afhængig af hvordan man plejer at tale. Den anden aften spiste jeg noget andet end resten af familien. Jeg gav resten af min mad til min mand, så han kunne smage. Hans reaktion var:" det smager godt" og jeg reagerede med:" hvis du ikke kan lide det, behøver du jo ikke at spise det." Giver det mening? Overhovedet ikke, men i situationen gjorde det. Manden elsker mad, som i, det er nok det der er vigtigste i hans liv. Og når han siger det smager godt, så betyder det:"det kan da spises, men det er ikke noget du behøver at servere alt for tit". Men det skal man jo vide! Det kunne jo lige så godt have betydet:" det vil jeg også gerne have næste gang du laver det"

Jeg burde afslutte dette indlæg med nogen kloge ord, men dem er jeg tom for lige nu, så det bliver bare til:
Husk du har 2 ører, men kun 1 mund. Så lyt til dine medmennesker og tænkt på deres følelser før du taler/skriver. Det høres måske dobbelt så hårdt, som det blev sagt.