Det lyder nok lidt skørt for en, som er rask, men jeg er lige kommet tilbage fra en tur i fakta (ca.1 km hver vej) og det føles som en kæmpe sejer!
For efterhånden 3 år siden måtte jeg konstatere at min helbred efterhånden var blevet så dårligt og min medicinering så kraftig, at jeg følte mig nødsaget til at beslutte at holde op med at køre bil. Når man har haft kørekort og egen bil i hele sit voksne liv er det ikke verdens nemmeste beslutning. På samme måde, som jeg ikke kunne finde på at køre spirituspåvirket, følte jeg også at det var på tide at erkende at mit overblik ikke længere var godt nok til at køre bil.
For pokker hvor er det dog besværligt at være afhængig af andre og af de offentlige transportmidler! Vi bor i et område, som efter udkansts-Danske normer er ret godt dækket. Jeg kan komme med en bus herfra 2 gange i timen, dog har de en tendens til ikke at køre forbi discount forretninger. Jeg er så heldigt stillet at jeg kan udnytte bybussen til at komme frem til og tilbage fra min arbejdsplads. Det er dog kun muligt en gang i timen, så der er ikke meget ved at få 1/2 time før fri ....
Jeg forsøgte mig med at købe en (brugt) damecykel. Ud over at det både føles (og også ser ud) som at den er ved at kollapse under min vægt, så var det ikke nogen succes. Vi bor højt, så uanset hvor jeg kører hen er det hårdt at komme hjem. Mine muskler er ikke hvad de har været, så det gjorde mig bange for ikke at kunne klare at komme tilbage. Skulle jeg endelig vove mig ud ville det kræve så mange kræfter af mig at jeg ville være værdiløs når jeg kom frem/hjem.
Jeg dyrker vandgymnastik i handikap-idrætsforeningen (hvilket ikke kan anbefales nok) og i den forbindelse hørte jeg om andres erfaringer med el-cykler. Vi så også en udsendelse om batteriernes levetid og hvad man kunne gøre for at forlænge dem. Det gav mig blod på tanden. Da de kom på tilbud købte jeg mig en lille el-drevet damecykel :-) og den er bare skøn!
Jeg skulle lige øve mig lidt, men nu er den blevet et reelt transportmiddel. Jeg cykler frem og tilbage til arbejde (4 km hver vej) og min mand og jeg cykler sammen når vi skal handle.
Jeg har pludselig opdaget hvor smukke cykelstier, der ligger tæt på vores hus. Jeg har ikke set dem før, for de ligger for langt væk til at jeg kan gå derhen. Små broer og udsigt over Ådalen er nu en ekstra bonus når man skal hente en glemt pose mozzarella i den nærmeste fakta. Man kan slf også køre den lige vej ned ad boulevarden og forbi blokkene, men hvorfor dog det når vejret er dejligt og en ekstra km bare er luksus.
De har et stort minus, de herlige cykler, de er dyre. Jeg ved man som handikappet kan søge om tilskud, hvis det er fordi man skal bruge den til transport. Det har jeg dog ikke gjort, jeg har sparet op og fundet et godt tilbud.
Den er alle pengene værd. Det er så dejligt at KUNNE selv når man nu så gerne VIL selv :-D
Tillykke Bente, hvor er det dejligt for dig. Jeg kan virkelig godt forstå, at du glæder dig over det!
SvarSletKH Lisbet