lørdag den 6. september 2014

Opdatering om livet i Udkants-Danmark

Hold da op en sommer, hvor har det dog været lækkert! Det helt klart være Danmark når det er allerdejligst.

Vi har kastet os ud i at være rigtige campister. Tidlige har vi boet i hytter rundt omkring, hvilket bestemt også er dejligt og nemt. Det er dog også noget mere bekosteligt.

Desværre er min mand uden arbejde fortiden, så pengene er små, men det betyder ikke, at man ikke kan noget! Vi var så heldige at få et sæsonkort til Legoland forærende (tak far) og fet weekendophold i Jesperhus (tak mor) og oven i hatten også lige aftensmad og bolig i Berlin i Pinsen (tak mor og Kurt). Så vi kan bestemt ikke klage :-D

Ud over de gaver har vi også arvet en oldgammel camplet. Brune og orange farver, riflet fløj på madrasserne og en totalt fastsiddende lås. Vores bil er for lille til at trække en campingvogn, så en camplet er guld!

Den lugtede godt nok ret hengemt da vi fik den lukket op og efter en prøve-sovning stank alt vores sengetøj og vi selv. Vi måtte også konstatere at den ikke var 100% tæt :-/

Alle madrasser kom ud i solskinnet og blev spræget med eddike og teltet blev penslet med noget dertil beregnet silicone. Vi var også nødt til at investere i en ekstra madras til voksenkabinen. En 4 cm tyk skummadras dur ikke til folk i vores vægtklasse. Når vi lægger os er den ikke-eksisterende. Men en memoriskum rullemadras løste problemet nogenlunde. Det er ikke luksus, men det er absolut brugbart.

Efter en tur i et par genbrugsbutikker var køkkenudstyret i orden. Køleskabet er dog købt fra ny. Vi har valgt at købe et lille almindeligt køleskab, fremfor et, som er beregnet til camping og dermed 4X så dyrt og det fungerer fint! Vi transporterer den ovenpå campletten.

Vi har været på to forskellige campingpladser og det er helt klart beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, som bestemmer prisen. En plads i trekantsområdet, tæt på Legoland, Givskud, Vejle, grænsen og ikke mindst Oldemor (tror nu ikke det sidste hæver prisen) er ca. 3 gange så dyr som en i Thy.

16 dages camping-nærvær blev det til i alt i vores gamle camplet, før vi pakkede den sammen til næste år. Helt fantastisk. Hvor er vi dog glade for at vi ikke brugte en masse penge på at rejse/køre sydpå. Vi har kun været 1 1/2 times kørsel hjemmefra (i to vidt forskellige retninger) og alligevel har vi været helt væk og været 100% på ferie :-D

Nu napper hverdagen os i hælene. Det er svært at komme op i tempo når pulsen i den grad bare har været nede. Huset blev godt nok tomt da drengene startede i skole igen.

Man skulle tro vi har masser af tid, når vi sådan går hjemme begge to (ej jeg har heldigvis arbejde, det er bare kun 4 timer i ugen), men nej. Der er masser at se til, men det må komme i et andet indlæg ;-)

1 kommentar: