torsdag den 29. maj 2014

Kun en tåbe frygter ikke en hjørnegrund

Det er godt nok noget man skal huske på når man køber hus! Det virker super smart at slippe for naboer til den ene side. Om det så er fordi der en er vej eller en sti mellem parcelhushaverne er egentlig ligegyldigt. Man har ansvaret for begge sider lige pludseligt!!!!

Vi har en sti, som løber langs hele den ene side af vores grund. Det betyder at vi i det mindste ikke skal fjerne sne om vinteren som vi ville have skullet hvis det var en vej med fortov :-S

Hold da op man har meget hæk, når både inder- og underside skal klippes.... Man kunne så tro at man bare kunne sige "der er ingen naboer til at brokke sig, vi lader det bare være" Men det kan man ikke! Så kommer park og vej straks med deres løftede pegefinger og fortæller dig lige præcist hvordan du skal klippe din hæk.

Lidt underligt faktisk. De fjerner sne fordi stien er deres, er de så ikke naboerne, som burde passe den anden side af hækken?

Nogen gange kommer jeg i tvivl: er det mig, som bekæmper hækken eller hækken, som bekæmper mig? Vi har en batteri-drevet hækkeklipper. Det passer med at vi løber tør for "bøv" samtidigt. Så må manden overtage oprydningen ;-) og der går 8 timer før den er klar igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar